Anæstesien Region Nordjylland
Økonomi- og planlægningschef Mette Mulvad 25. maj 2005
Sygehusområdet i Nordjyllands Amt fik en ny struktur pr. 1. januar 2003. I den forbindelse blev Anæstesisektor Nordjylland etableret som en selvstændig sygehussektor med ansvar for anæstesien i hele det nordjyske område.
For at sikre den nye sektor et effektivt og nutidigt dokumentstyringssystem besluttede sektorledelsen, at den ønskede at investere i et fuldt elektronisk dokumentstyringssystem, dvs. med scanningsmulighed, således at sektoren kunne arbejde ”papirløst” og med effektive muligheder for vidensdeling i vores store decentrale organisation.
Beslutningen om valget af INFO Organizer som det fremtidige ESDH-system blev truffet overordnet i sundhedsforvaltningen i amtet, idet der samtidig blev truffet beslutning om en modernisering af den administrative dokumentstyring på alle amtets sygehuse.
Undtagelsen var administrationen på Aalborg Sygehus, hvor der allerede var investeret i INFO Organizer.
Det var en faktor i beslutningen, at alle sygehusadministrationer i amtet var fortrolige med den arkiveringssystematik, som ligger i A4 ArkivSystemers landsdækkende arkivplan for sygehuse.
Det har været en lang sej organisatorisk proces at få indarbejdet systemet hos alle brugere, samt at få organisationen til at acceptere de af projektgruppen fastlagte forretningsgange.
Vi har skullet ændre indgroede personlige vaner hos mange af vore medarbejdere, og det er ikke så let. Men et langt stykke af vejen er vi lykkedes med processen, og vi skal nok nå vores mål om en generel administrativ anvendelse af systemet.
I takt med, at systemet er blevet taget i brug, kan vi også se gevinsterne. Det er eksempelvis let og effektivt at fremsøge de dokumenter, som vi har brug for i en aktuel sagsbehandling.
Men vi må også konstatere, at der stadigvæk er et stykke vej at gå, inden systemet er implementeret i alle afdelinger i vores geografisk spredte sektor.
Endelig vil jeg sige, at vi oplever A4 ArkivSystemer som en lydhør og positiv samarbejdspartner. |